Markedsrapport for Afvikling af Vindmøller 2025: Dybdegående Analyse af Vækstdrivere, Teknologiske Innovationer og Regionale Muligheder. Undersøg Markedsstørrelse, Prognoser og Nøgleudfordringer, der Former Branchen.

• Resumé & Markedsoversigt
• Nøglemarkeddrivere og -restriktioner
• Teknologiske Trends i Afvikling af Vindmøller
• Konkurrenceland og Førende Tjenesteudbydere
• Markedsstørrelse og Vækstprognoser (2025–2030, CAGR %)
• Regional Analyse: Nordamerika, Europa, Asien-Stillehav, og resten af verden
• Regulatorisk Miljø og Bæredygtighedsinitiativer
• Udfordringer og Muligheder i Afviklingstjenester
• Fremtidig Udsigt og Strategiske Anbefalinger
• Kilder & Referencer

Resumé & Markedsoversigt

Det globale marked for afvikling af vindmøller træder ind i en afgørende vækstfase i 2025, drevet af den aldrende flåde af vindinstallationer, udvikling af regulatoriske rammer, og stigende fokus på bæredygtig håndtering af slutlivscykluser (EoL). Afviklingsydelser for vindmøller omfatter nedbrydning, fjernelse, genanvendelse og restaurering af steder for vindenergianlæg, der har nået slutningen af deres operationelle levetid, typisk 20–25 år. Efterhånden som de tidlige vindparker, der blev taget i brug i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne, nærmer sig afvikling, stiger efterspørgslen efter specialiserede tjenester.

Ifølge Wood Mackenzie forventes over 40 GW onshore vindkapacitet i Europa alene at nå slutningen af livet inden 2025, med lignende tendenser i Nordamerika og Asien-Stillehav. Denne stigning får ejere af aktiver til at søge omkostningseffektive, miljøansvarlige løsninger til afvikling, repowering eller genanvendelse af vindmøller. Markedet formes yderligere af strenge miljøreguleringer, såsom den Europæiske Unions affaldsdirektiv, som pålægger ansvarlig bortskaffelse og genanvendelse af kompositmaterialer og metaller.

Markedet for afvikling af vindmøller er kendetegnet ved et fragmenteret landskab med etablerede ingeniør-, indkøbs- og konstruktionsfirmaer (EPC), affaldshåndteringsvirksomheder og specialiserede genanvendere, der træder ind i sektoren. Nøglesegmenterne inkluderer projektplanlægning, tilladelser, nedbrydning, transport, materialegenanvendelse og stedsgendannelse. Især genanvendelse af møllevinger—der ofte er lavet af kompositmaterialer—forbliver en teknisk og økonomisk udfordring, hvilket fremmer innovation og partnerskaber mellem OEM’er og genanvendere. For eksempel har Veolia og GE Renewable Energy lanceret initiativer til at genanvende afviklede vinger til cement og andre produkter.

• Markedsstørrelse: Det globale marked for afvikling af vindmøller forventes at overstige USD 1,2 milliarder inden 2025, med en CAGR på over 10% fra 2022 til 2025, ifølge MarketsandMarkets.
• Regionale Tendenser: Europa fører i afviklingsaktivitet, efterfulgt af USA og Kina, hvilket afspejler modenheden af den installerede vindkapacitet og reguleringsdrivere.
• Nøgledrivere: Aldrende aktiver, muligheder for repowering, overholdelse af regulativer og cirkulære økonomi-initiativer.
• Udfordringer: Høje logistikomkostninger, teknisk kompleksitet ved genanvendelse af møllevinger og udviklende reguleringskrav.

Sammenfattende markerer 2025 et vigtigt inflektionspunkt for afviklingstjenester for vindmøller, med robuste vækstmuligheder understøttet af aldring af aktiver, politiske mandater og behovet for bæredygtig ressourceforvaltning.

Nøglemarkeddrivere og -restriktioner

Markedet for afvikling af vindmøller oplever betydeligt momentum, drevet af en sammenfald af regulatoriske, teknologiske og økonomiske faktorer. Efterhånden som den globale vindenergiflåde modnes, når et stigende antal møller deres designede operationelle levetid—typisk 20 til 25 år—hvilket nødvendiggør enten repowering eller fuld afvikling. Denne tendens er især udtalt i tidlige markeder som Europa og Nordamerika, hvor den første bølge af store vindinstallationer nu er klar til håndtering af slutlivscyklus. Ifølge WindEurope forventes over 14 GW vindkapacitet i Europa alene at blive afviklet eller repowered inden 2025, hvilket understreger omfanget af det fremvoksende marked.

Nøglemarkeddrivere:

• Regulatoriske Mandater: Regeringer håndhæver i stigende grad strenge krav til afvikling og restaurering af steder for at sikre miljøoverholdelse og arealgenanvendelse. For eksempel kræver det europæiske unions retningslinjer for vedvarende energi og nationale politikker i lande som Tyskland og Danmark, at operatører indsender afviklingsplaner og økonomiske garantier, hvilket driver efterspørgslen efter specialiserede tjenester (Europæiske Kommission).
• Håndtering af Slutlivsaktiver: Ejerne af aktiver søger at optimere værdien af aldrende vindmølleparker gennem enten repowering eller ansvarlig nedbrydning. De stigende vedligeholdelsesomkostninger for ældre møller og tilgængeligheden af mere effektive teknologier gør afvikling til en attraktiv mulighed (International Energy Agency).
• Cirkulære Økonomi-initiativer: Der er voksende fokus på genanvendelse og genbrug af komponenter fra vindmøller, især vinger, som er udfordrende at bortskaffe. Brancheinitiativer og nye genanvendelsesteknologier skaber yderligere tjenestemuligheder (Global Wind Energy Council).

Nøglemarkedrestriktioner:

• Høje Omkostninger og Teknisk Kompleksitet: Afvikling indebærer betydelige logistik-, tekniske og miljømæssige udfordringer, især for offshore vindmølleparker. De høje omkostninger og behovet for specialiseret udstyr kan afskrække investeringer (Wood Mackenzie).
• Regulatorisk Usikkerhed: Inkonsekvente eller udviklende regulativer på tværs af regioner kan komplicere projektplanlægning og -udførelse, hvilket øger risikoen for tjenesteudbydere og eje af aktiver (International Energy Agency).
• Begrænset Genanvendelsesinfrastruktur: Manglen på etablerede genanvendelsesveje for kompositmaterialer, især vinger, forbliver en flaskehals, hvilket kan føre til øget affaldsanvendelse og miljøpåvirkning (Danish Wind Industry Association).

Teknologiske Trends i Afvikling af Vindmøller

Landskabet for afviklingstjenester for vindmøller udvikler sig hurtigt i 2025, drevet af teknologiske fremskridt, der sigter mod at forbedre effektiviteten, sikkerheden og miljømæssig bæredygtighed. Efterhånden som den første generation af store vindparker nærmer sig slutningen af deres operationelle liv, udnytter tjenesteudbydere nye teknologier til at tackle de komplekse udfordringer ved nedbrydning, genanvendelse og restaurering af steder.

En af de mest betydningsfulde trends er vedtagelsen af robotteknologi og fjernstyrede maskiner til nedbrydning af møllekomponenter. Disse teknologier reducerer menneskelig risiko, især når man arbejder i højden eller håndterer store, uhåndterbare vinger. Virksomheder implementerer automatiserede skæreværktøjer og droner til inspektion og præcisionsnedbrydning, hvilket accelererer processen og minimerer nedetid på stedet. For eksempel har flere europæiske afviklingsfirmaer rapporteret en reduktion på 20-30% i arbejdstimer per vindmølle gennem integrering af robotteknologi, ifølge WindEurope.

En anden nøgletrend er udviklingen af avancerede genanvendelsesteknologier til møllevinger. Traditionelle kompositvinger har udgjort betydelige bortskaffelsesudfordringer på grund af deres størrelse og material sammensætning. I 2025 er nye kemiske og mekaniske genanvendelsesmetoder ved at blive kommercialiseret, der muliggør genvinding af glasfiber og harpikser til genbrug i byggeri og fremstilling. Partnerskaber mellem afviklingstjenesteudbydere og genanvendelsesspecialister, såsom dem som fremhævet af International Energy Agency (IEA), muliggør lukkede kredsløbs-løsninger, der er i overensstemmelse med cirkulære økonomiprincipper.

Digitalisering transformer også projektledelse og overholdelse af regulativer i afviklingstjenester. Skybaserede platforme muliggør nu realtids sporing af nedbrydningsfremskridt, affaldsstrømme og materiale destinationer. Denne gennemsigtighed understøtter både regulatorisk rapportering og kundens bæredygtighedsmål. Ifølge Wood Mackenzie er digitale projektledelsestools blevet en standardtilbud blandt førende afviklingsfirmaer, hvilket forbedrer koordinering og reducerer projektoverskridelser.

Endelig vinder modulære og mobile afviklingsenheder frem, især for fjerner eller offshore vindmølleparker. Disse enheder er designet til hurtig udrulning og kan behandle møllekomponenter på stedet, hvilket reducerer transportomkostninger og emissioner. Tendensen er især udtalt i regioner med ambitiøse repoweringmål, som bemærket af Global Wind Energy Council (GWEC).

Samlet set ændrer disse teknologiske trends afviklingstjenester for vindmøller i 2025, hvilket gør processen sikrere, mere omkostningseffektiv og miljøansvarlig.

Konkurrenceland og Førende Tjenesteudbydere

Konkurrencelandskabet for afvikling af vindmøller i 2025 er præget af en blanding af etablerede energiservicekoncerner, specialiserede afviklingsfirmaer og nye aktører, der udnytter avancerede nedbrydnings- og genanvendelsesteknologier. Efterhånden som den første generation af store vindparker i Europa og Nordamerika når slutningen af deres operationelle levetid, accelererer efterspørgslen efter professionelle afviklingstjenester, hvilket driver både konsolidering og innovation inden for sektoren.

Nøglemarkedsledere inkluderer Veolia, EnviroServe, og Gemserv, som alle har udvidet deres porteføljer til at inkludere håndtering af vindaktiver ved slutningen af livet. Disse virksomheder tilbyder omfattende løsninger, der omfatter stedetvaluering, nedbrydning, transport, genanvendelse og miljømæssig gendannelse. Deres konkurrencefordel ligger i etablerede logistiknetværk, regulatorisk ekspertise og evnen til at håndtere farlige materialer, såsom kompositvinger og transformatorolie.

Specialistvirksomheder såsom Decom North Sea og Recycl8 vinder frem ved at fokusere på innovative genanvendelsesmetoder, især for kompositmøllevinger—et segment der udgør betydelige miljø- og logistikudfordringer. Disse selskaber investerer i forskningspartnerskaber og pilotprojekter for at udvikle skalerbare løsninger til genvinding af vzdomenmaterialer, som er stadig vigtigere, når reguleringspresset øges for at minimere deponibortskaffelse.

I USA er NexTier Oilfield Solutions og ARES PRISM bemærkelsesværdige for at integrere digital projektledelse og aktiver sporing i afviklingsarbejdsgange, hvilket forbedrer gennemsigtighed og omkostningskontrol for ejere af vindmølleparker. I mellemtiden internaliserer europæiske forsyningsselskaber såsom Vattenfall og RWE i stigende grad afviklingskompetencer for at håndtere deres egne aldrende flåder, nogle gange i partnerskab med tredjeparter for komplekse projekter.

• Markedskonkurrencen intensiveres, efterhånden som flere vindmølleparker nærmer sig slutningen af livet, med tjenesteudbydere der differentierer sig gennem bæredygtighedskvalitet, omkostningseffektivitet og reguleringsoverholdelse.
• Strategiske partnerskaber mellem OEM’er, genanvendere og logistikfirmaer bliver almindelige for at tilbyde skræddersyede afviklingspakker.
• Nye aktører sigter mod nichemuligheder, såsom afvikling af offshorevind og cirkulære økonomiløsninger for vinger.

Samlet er markedet for afviklingstjenester for vindmøller i 2025 dynamisk, med førende udbydere, der investerer i teknologi, bæredygtighed og integrerede servicemodeller for at tilknytte en voksende del af denne udviklende sektor.

Markedsstørrelse og Vækstprognoser (2025–2030, CAGR %)

Det globale marked for afvikling af vindmøller er klar til betydelig ekspansion mellem 2025 og 2030, drevet af den aldrende flåde af vindmøller installeret i begyndelsen af 2000’erne og strammere reguleringskrav til håndtering af slutlivscyklusser. Ifølge prognoser fra Wood Mackenzie vil over 40 GW vindkapacitet i Europa alene nå slutningen af sin operationelle livscyklus inden 2030, med lignende tendenser der opstår i Nordamerika og Asien-Stillehav. Denne stigning i afviklingsaktivitet forventes at skubbe den globale markedsstørrelse fra et anslået USD 1,2 milliarder i 2025 til cirka USD 4,1 milliarder inden 2030, hvilket afspejler en robust årlig vækstrate (CAGR) på omkring 27% i prognoseperioden.

Nøglevækstdrivere inkluderer:

• Volumen af Aldrende Aktiver: Den første bølge af store vindinstallationer, især i Europa og USA, nærmer sig nu eller overgår sin 20–25 år designliv, hvilket nødvendiggør enten repowering eller fuld afvikling.
• Regulatoriske Mandater: Regeringer håndhæver i stigende grad strenge afviklings- og restaureringskrav, som det ses i den opdaterede vedvarende energidirektiv for EU og lignende politikker i USA og Asien-Stillehav (Europæiske Kommission).
• Materialegevinster og Cirkulær Økonomi: Det voksende fokus på genanvendelse af møllevinger, tårne og fundamenter skaber nye forretningsmuligheder for specialiserede afviklingstjenesteudbydere (International Energy Agency).

Regionalt forventes Europa at opretholde den største andel af markedet for afvikling af vindmøller indtil 2030, dels på grund af sin modne vindflåde og omfattende regulatoriske rammer. Dog forventes Nordamerika og Asien-Stillehav at opleve de hurtigste vækstrater, i takt med at deres installerede kapacitet aldres og afviklingsreguleringer strammes. Offshore vindsegmentet, selvom det i øjeblikket er mindre, forventes at se accelereret vækst efter 2027, efterhånden som tidlige offshoreprojekter når slutningen af deres livscyklus (Global Wind Energy Council).

Samlet set er markedet for afviklingstjenester for vindmøller indstillet til hurtig ekspansion, understøttet af en sammenfald af tekniske, regulatoriske og bæredygtighedsfaktorer, der vil forme dets retning frem til 2030.

Regional Analyse: Nordamerika, Europa, Asien-Stillehav og resten af verden

Det globale marked for afvikling af vindmøller oplever betydelig regional variation i 2025, formet af modenheden af vindenergistrukturer, regulatoriske rammer og hastigheden af overgangen til vedvarende energikilder. Følgende analyse fremhæver nøgletrends og markedsdynamik i Nordamerika, Europa, Asien-Stillehavene og resten af verden.

• Nordamerika: USA fører det nordamerikanske marked, drevet af den aldrende flåde af onshore vindmøller, der blev installeret i begyndelsen af 2000’erne. Mange møller når eller overstiger deres 20-25 år designliv, hvilket fremkalder en stigning i afviklings- og repoweringprojekter. Regulatoriske krav til restaurering og genanvendelse af steder, især i stater som Texas og Californien, fremmer efterspørgslen efter specialiserede afviklingstjenester. Tilstedeværelsen af etablerede aktører og et robust forsyningskæde understøtter yderligere markedsvækst. Canada oplever også øget aktivitet, især i Alberta og Ontario, hvor tidlige vindparker nærmer sig slutningen af deres livscyklus (American Clean Power Association).
• Europa: Europa forbliver det mest modne marked for afvikling af vindmøller, med lande som Tyskland, Danmark og Storbritannien i front. Den strenge miljøregulering fra Den Europæiske Union og cirkulære økonomi-initiativer accelererer adoptionen af avancerede genanvendelses- og affaldshåndteringspraksis. Regionen er også førende inden for offshore afvikling, hvor Storbritannien og Tyskland afvikler tidlige offshore projekter og sætter industristandarder. Det europæiske marked er præget af stærkt samarbejde mellem regeringer, operatører og genanvendelsesfirmaer for at minimere miljøpåvirkningen (WindEurope).
• Asien-Stillehav: Asien-Stillehavsområdet er ved at blive et betydeligt marked, ledet af Kina, Japan og Australien. Kinas enorme installerede basis er begyndt at se sin første bølge af afvikling, med regeringspolitikker, der opfordrer til repowering og genanvendelse. Japans fokus ligger på afvikling af ældre onshore møller og forberedelse til fremtidige offshore projekter. Australien oplever også øget aktivitet, da tidlige vindmøller når slutningen af deres operationelle liv. Regionen står dog over for udfordringer relateret til regulatorisk harmonisering og udviklingen af lokal genanvendelsesinfrastruktur (Global Wind Energy Council).
• Resten af verden: I regioner som Latinamerika, Mellemøsten og Afrika er afvikling af vindmøller stadig i starten. De fleste installationer er relativt nye, men markedsbevidstheden vokser, efterhånden som operatører planlægger for livscyklusstyring og fremtidige afviklingsbehov. Internationale tjenesteudbydere begynder at etablere en tilstedeværelse, idet de forventer fremtidig efterspørgsel (International Renewable Energy Agency).

Regulatorisk Miljø og Bæredygtighedsinitiativer

Det regulatoriske miljø for afvikling af vindmøller i 2025 er præget af stadig strengere krav og et voksende fokus på bæredygtighed. Efterhånden som den første generation af vindmøller nærmer sig slutningen af deres operationelle liv, indfører regeringer og regulerende organer i Europa, Nordamerika og Asien-Stillehav omfattende rammer for at sikre ansvarlig afvikling, affaldshåndtering og restaurering af steder.

I Den Europæiske Union kræver det reviderede direktiv for vedvarende energi og affaldsdirektivet, at operatører af vindmølleparker skal indsende detaljerede afviklingsplaner som en del af deres tilladelsesproces. Disse planer skal adressere nedbrytningen af møller, genanvendelse eller sikker bortskaffelse af materialer og gendannelse af jord til sin oprindelige tilstand eller en aftalt alternativ anvendelse. EU’s handlingsplan for cirkulær økonomi fremmer yderligere genanvendelse af kompositmaterialer, såsom glasfiber vinger, som historisk har udgjort betydelige bortskaffelsesudfordringer (Europæiske Kommission).

I USA kræver Bureau of Land Management (BLM) og statslige agenturer, at udviklere af vindprojekter stiller økonomiske sikkerhedsbonds til at dække afviklingsomkostninger, hvilket sikrer, at offentlige midler ikke bruges til forladte infrastrukturer. American Clean Power Association har også offentliggjort branchens bedste praksis for afvikling, idet den understreger miljøbeskyttelse og samfundsengagement (American Clean Power Association).

Bæredygtighedsinitiativer former i stigende grad markedet. Store vindmølleproducenter og operatører investerer i forskning for at forbedre genanvendelsen af vinger og reducere affald på deponi. For eksempel har RecyclableBlade-projektet fra Siemens Gamesa Renewable Energy og lignende initiativer fra GE Renewable Energy til formål at udvikle fuldt genanvendelige komponenter til møller. Derudover opstår partnerskaber med affaldshåndteringsfirmaer for at behandle afviklede vinger til byggematerialer eller energikilde (WindEurope).

• Overholdelse af regulativer driver efterspørgslen efter specialiserede afviklingstjenester, herunder vurderinger af miljøpåvirkning, håndtering af farlige materialer og avancerede genanvendelsesløsninger.
• Interessekonflikter fra lokale samfund, investorer og miljøgrupper presser operatører til at vedtage gennemsigtige, bæredygtige afviklingspraksisser.
• Fremvoksende standarder og certificeringer for bæredygtig afvikling forventes at blive en vigtig differentierende faktor i markedet inden 2025.

Samlet set fremmer det regulatoriske og bæredygtige landskab i 2025 innovation og ansvarlighed i afvikling af vindmøller, med en klar tendens mod cirkularitet og miljøbevidsthed.

Udfordringer og Muligheder i Afviklingstjenester

Sektoren for afviklingstjenester for vindmøller i 2025 står over for et komplekst landskab af udfordringer og muligheder, efterhånden som den første generation af store vindmølleparker nærmer sig slutningen af livet. Den globale installerede kapacitet inden for vindmøller, mange bestilt i begyndelsen af 2000’erne, når nu grænsen for 20-25 års drift, hvilket fremkalder en stigning i efterspørgslen efter afvikling, repowering og genanvendelsestjenester. Ifølge International Energy Agency forventes over 40 GW vindkapacitet at blive afviklet globalt inden 2030, med en betydelig del, der finder sted i Europa og Nordamerika.

Udfordringer:

• Kompleks Logistik og Høje Omkostninger: Afvikling af vindmøller involverer nedbrydning af store strukturer, transport af overskydende komponenter og håndtering af farlige materialer såsom olie og kompositter. Processen er arbejdskraftkrævende og kostbar, med estimater der spænder fra $200.000 til $500.000 per mølle, afhængigt af beliggenhed og møllens størrelse (Wood Mackenzie).
• Genanvendelse af Møllevinger og Affaldshåndtering: Møllevinger, typisk lavet af kompositmaterialer, udgør betydelige genanvendelsesudfordringer. Fra 2025 genanvendes kun en lille brøkdel af afviklede vinger, da de fleste ender på deponier. Regulatorisk pres i EU og USA stiger for at forbyde deponering, hvilket får branchen til at udvikle skalerbare genanvendelsesløsninger (WindEurope).
• Regulatorisk Usikkerhed: Kravene til afvikling varierer meget afhængigt af jurisdiktion, med udviklende standarder for restaurering af steder, affaldshåndtering og rapportering. Denne regulatoriske mosaik øger omkostningerne ved overholdelse og komplicerer projektplanlægning for tjenesteudbydere.

Muligheder:

• Repowering og Komponentgenbrug: Mange afviklede steder er velegnede til repowering med nyere, mere effektive møller. Salvagerbare komponenter såsom tårne og fundamenter kan genopfriskes og genbruges, hvilket reducerer omkostningerne og miljøpåvirkningen (International Energy Agency).
• Innovation i Genanvendelsesteknologier: Det voksende volumen af afviklede vinger fremmer investeringer i avancerede genanvendelsesmetoder, såsom pyrolyse og kemisk genanvendelse, hvilket skaber nye forretningsmuligheder for specialiserede tjenesteudbydere (GE Renewable Energy).
• Politikdrevet Markedsvækst: Regeringsincitamenter og strammere reguleringer om håndtering af slutlivscykluser forventes at drive efterspørgslen efter professionelle afviklingstjenester, især på modne vindmarkeder.

Fremtidig Udsigt og Strategiske Anbefalinger

Den fremtidige udsigt for afviklingstjenester for vindmøller i 2025 formes af den accelererende pensionering af førstegenerations vindmølleparker, udviklende regulatoriske rammer, og det voksende fokus på bæredygtighed og cirkulære økonomiprincipper. Efterhånden som tusindvis af møller installeret i begyndelsen af 2000’erne nærmer sig eller overstiger deres 20-25 års designlevetid, forventes efterspørgslen efter specialiserede afviklingstjenester at stige. Ifølge Wood Mackenzie vil over 40 GW vindkapacitet i Europa alene nå slutningen af livet inden 2030, med en betydelig del der kræver afvikling eller repowering så tidligt som i 2025.

Strategisk bør tjenesteudbydere prioritere udviklingen af avancerede nedbrydningsteknikker og logistikløsninger for at minimere omkostningerne og miljøpåvirkningen. Genanvendelse og genbrug af møllekomponenter—især vinger, der er notorisk vanskelige at bearbejde—vil være en vigtig forskel. Partnerskaber med genanvendelsesteknologiske virksomheder og specialister inden for materiale-genvinding kan åbne nye indtægtsstrømme og imødekomme reguleringspres. For eksempel har Veolia og GE Renewable Energy sat standarder for bæredygtig afvikling gennem pionerarbejde med vinge-genanvendelse.

Overholdelse af regulativer vil blive stadig mere kompleks, efterhånden som regeringer indfører strammere krav til håndtering af slutlivscyklusser. Den Europæiske Unions affaldsdirektiv og lignende politikker i USA og Asien vil sandsynligvis pålægge højere genanvendelsesgrader og udvidet producentansvar. Tjenesteudbydere bør investere i overholdelsesevner og digitale sporingssystemer for at sikre fuld sporbarhed af afviklede materialer, hvilket også vil forbedre gennemsigtigheden for kunderne og regulatorerne.

Markeds-konsolidering forventes, efterhånden som større ingeniør- og affaldshåndteringsvirksomheder opkøber mindre, specialiserede afviklingsfirmaer for at tilbyde integrerede livscyklustjenester. Denne tendens vil favorisere udbydere med stærke projektledelsesevner, etablerede forsyningskæderegister og en dokumenteret erfaring med sikre, effektive operationer. Ifølge BloombergNEF kan det globale marked for vindafvikling overstige $5 milliarder årligt inden 2025, med Europa og Nordamerika som de primære vækstrgioner.

• Invester i FåD til vinge-genanvendelse og materiale-genvindingsteknologier.
• Udfør partnerskaber med logistik-, genanvendelses- og affaldshåndteringsfirmaer.
• Udvikle digitale platforme til projektsporing og regulatorisk overholdelse.
• Udvid serviceudbuddet til at inkludere repowering og gendannelse af steder.
• Overvåg udviklende reguleringer og deltag i branchen, der arbejder med standarder.

Kilder & Referencer

• Wood Mackenzie
• Veolia
• GE Renewable Energy
• MarketsandMarkets
• Europæiske Kommission
• International Energy Agency
• EnviroServe
• Gemserv
• ARES PRISM
• Vattenfall
• Europæiske Kommission
• Global Wind Energy Council
• Global Wind Energy Council
• Siemens Gamesa Renewable Energy
• BloombergNEF